Er du en af de mange danskere, som nyder fodbold? Måske også en af de lidt færre, som synes det er sjovt at gætte resultater mod venner, bekendte og fremmede på betbattle.dk?
Så vil du snart opleve en del ændringer.
Udover nyt logo, delvist nyt design og nye farver, vil der også være en masse indholdsopdatering på betbattle.dk i den nærmere fremtid.
Kampdata
Hele indeværende sæson er der indsamlet mere data end tidligere for kampe i Superligaen, Premier League, Serie A, Bundesligaen, Champions League, Europa League, Conference League og La Liga.
Den data, sammen med data der indsamles i fremtiden, skal være med til at give en bedre oplevelse på BetBattle.
Man vil kunne se hvilke spillere der spillede i kampene, statistik for kampene. Der vil være dedikerede sider til spillere, hold, turneringer, ja sågar stadions.
BetBattle Match Predictor
Desuden er første version af BetBattle Match Predictor lagt klar. Den kommer med sit take på sandsynligheden for 1x2 udfaldende på hver kamp. Rammer den altid rigtigt? Nej, men indtil videre har den en ganske fin successrate.
Disse sandsynligheder udregnes via en BetBattle algoritme, udviklet af Base Software, som tager højde for bl.a. hjemmebanefordel, indbyrdes opgør og seneste kampform.
I den netop overståede runde af Superligaen, runde 26, ramte den rigtigt på 5 ud af seks kampe. Inklusiv Hvidovres sejr over Vejle. Den ramte ikke uafgjort i Randers - OB, som den kun havde 30% sandsynlighed for.
Forventningen er desuden at kvaliteten af resultatet vil forbedres over tid.
Ønsker man at se det nye BetBattle, ligger det på test.betbattle.dk.
Bemærk at det er en version der er under konstant udvikling, og man derfor kan, og formentlig vil, opleve fejl i visninger og andet.
Man bruger det samme login, som man gør på det almindelige betbattle.dk